mandag den 7. juli 2014

Så skal der ske noget....
Har brugt rigtig mange timer de sidste måneder på at tage en "gammel" hobby op - at sy. Elsker tiden bag symaskinen.
Jeg har kastet mig over kjoler, primært i jersey i skønne farver og mønstre, men der bliver også plads til enkelte fløjl, dog stadigvæk fyldt med glade farver.

Jeg bruger nogle få grundmønstre og retter så til og tegner om, så variationerne er mange. De fleste af kjolerne kan bruges både til hverdag og fest. Det afhænger helt af hvordan tilbehør til er stylet. Et par rå støvler, en cardigan og man er klar til hverdagen. Et par høje sko, flotte øreringe og kjolen er klar til en tur i byen med veninderne.

Kjolerne jeg syr er ikke i masseproduktion, så er det unikke kjoler man er til, som ikke findes i hver eneste butik er de lige sagen... og nå ja, man skal også være til kjoler der bliver lagt mærke til, her er ingen sorte kjoler hvor man kan krybe langs væggen. Til gengæld er her masser af farver i flotte mønstre, kjoler med en kontrast og kjoler med en fed detalje.

Billeder??? Dem satser jeg på kommer senest i weekenden. Primært af dem som er mine egne, men nok også et par stykker af dem som kan købes.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar